Menu

Vedtægter

Vedtægter for Dianalund Idrætsforening


§ 1.  NAVN:

F
oreningens navn er Dianalund Idrætsforening
Foreningen er stiftet den 1. juni 1904.
Hjemsted er Dianalund kommune.
  
§ 2. FORMÅL.

Foreningens formål er ved idræt og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel. Kontingent, tilskud, gaver samt overskud fra fester og lignende arrangementer anvendes til dette formål.
 
§ 3. MEDLEMSFORHOLD

1. 
  Som aktivt medlem kan optages børn og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter. Som passivt medlem kan optages enhver.

2. 
  Et medlem kan ekskluderes, såfremt kontingent ikke betales rettidigt, eller medlemmet skader foreningens anseelse eller arbejde.

3. 
  Som æresmedlem kan hovedbestyrelsen udnævne personer, der i særlig grad har gjort sig fortjent dertil ved deres virke for foreningen.

4. 
  Samtlige bestyrelsesmedlemmer er kontingentfri i alle foreningens afdelinger. Medlemsbevis udleveres i afdelingen.

  
§ 4. HOVEDBESTYRELSEN

1. 
  Foreningen ledes af en hovedbestyrelse, der består af:
    a. 
  Formand
    b. 
  Næstformand/sekretær
    c. 
  Kasserer
    d. 
  To bestyrelsesmedlemmer.
    e. 
  Formændene for de i § 7 nævnte afdelinger.



§ 5. MYNDIGHED OG LEDELSE

1.  Hovedgeneralforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

2. 
  Ordinær hovedgeneralforsamling afholdes hvert år i marts måned og indkaldes ved bekendtgørelse i den lokale dag- eller ugepresse eller i foreningens eget medlemsblad med angivelse af dagsorden med 14 dages varsel.

3. 
  På den ordinære hovedgeneralforsamling behandles følgende:

    a. 
  Valg af stemmetællere
    b. 
  Valg af dirigent
    c. 
  Hovedbestyrelsens beretning fremsat af formanden
    d. 
  Forelæggelse af revideret regnskab
    e. 
  Behandling af indkomne forslag
    f. 
    Valg af formand
    g. 
  Valg af næstformand /sekretær
    h. 
  Valg af kasserer
    i. 
    Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer
    j. 
    Valg af 2 revisorer, som også er revisorer for afdelingerne.
    k. 
  Valg af revisorsuppleant
    l. 
    Eventuelt.

Vedrørende valg til pkt. j. og k. kan hverken revisor eller suppleant være i hovedbestyrelsen eller afdelingsbestyrelse

4. 
  Fremmødte medlemmer, der er fyldt 16 år har stemmeret. For unge under 16 år kan 1 forælder eller værge afgive stemme ligesom passive medlemmer også har stemmeret og er valgbare.

5. 
  Forslag, der ønskes behandlet på hovedgeneralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før.

6. 
  Ekstraordinær hovedgeneralforsamling skal afholdes, når mindst 75, eller 20 % af stemmeberettigede medlemmer skriftligt til foreningens formand anmoder herom, bilagt motiveret dagsorden. Hovedbestyrelsen kan til enhver tid indvarsle til ekstraordinær hovedgeneralforsamling, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent.

Ekstraordinær hovedgeneralforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og skal indvarsles i lighed med ordinær hovedgeneralforsamling.

7. 
  Alle hovedbestyrelsens medlemmer, revisorer samt suppleanter vælges for 2 år. Valgt er den eller de, der opnår flest stemmer. Skriftlig afstemning skal foretages såfremt blot 1 medlem ønsker det. I tilfælde, hvor der opstilles flere kandidater end der skal vælges, skal skriftlig afstemning foretages.

8. 
  Formanden og 1 bestyrelsesmedlem vælges på lige år. Næstformand/sekretær, kasserer og 1 bestyrelsesmedlem på ulige år.

9. 
  Valgbar er ethvert medlem, der er fyldt 18 år.

10. 
På hovedgeneralforsamlingen afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal, dog kræves til ændring af disse vedtægter 2/3 af de givne, gyldige stemmer for forslaget. Blanke stemmer betragtes for ugyldige stemmer.

  
§ 6 HOVEDBESTYRELSENS MYNDIGHED

1. 
  Hovedbestyrelsen leder foreningen efter disse vedtægter og tegner den samlede forening udadtil.

2. 
  Hovedbestyrelsen afholder møde mindst en gang i hvert kvartal. Bestyrelsen har til opgave at koordinere foreningens samlede aktiviteter og økonomi.

3. 
  Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

4. 
  I henvendelse til og forhandling med offentlig myndighed, tegnes foreningen af hovedformanden samt formanden for de berørte afdelinger.

5. 
  Såfremt hovedbestyrelsen beslutter sig til at oprette nye aktiviteter i foreningen, bliver disse ligeledes repræsenteret i hovedbestyrelsen.

6. 
  Hovedbestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede.

7. 
  I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

8. 
  Hovedbestyrelsen vurderer på de kvartårlige møder foreningens samlede økonomi.

9. 
  Hovedbestyrelsen godkender afdelingens budgetter.

  
§ 7. AFDELINGSBESTYRELSEN

1. 
  Foreningen består for tiden af 5 afdelinger:
    a. 
  Badminton
    b. 
  Fodbold
    c. 
  Gymnastik
    d. 
  Motion
    e. 
  Petanque
     


2. 
  For hver af de aktiviteter, der er godkendt som selvstændigt aktivitetsområde, vælges på generalforsamlingen en bestyrelse på 3 - 7 medlemmer, hvoraf 1 er formand og 1 er kasserer. Desuden vælges 2 suppleanter.

  
§ 8. AFDELINGSGENERALFORSAMLING

1. 
  Afdelingernes generalforsamling afholdes i februar måned og indkaldes som hovedgeneralforsamlingen.

2. 
  På afdelingensgeneralforsamlingen behandles følgende:


    1
  Valg af stemmetællere.
    2. 
  Valg af dirigent.
    3. 
  Bestyrelsens beretning fremsat af formanden, samt underudvalgenes beretninger.
    4. 
  Forelæggelse af det af foreningens revisor reviderede regnskab.
    5. 
  Behandling af indkomne forslag.
    6. 
  Orientering af virksomhed i det kommende år
    7. 
  Valg af formand.
    8. 
  Valg af kasserer.
    9. 
  Valg af afdelingsbestyrelse.
    10. 
Valg af 1. og 2. suppleanter.
    11. 
Eventuelt.

  
3. 
  Alle valg til bestyrelsen samt suppleanter er for 2 år. Formanden og halvdelen af den menige bestyrelse vælges på lige år. Kasserer og resten af den menige bestyrelse vælges på ulige år.

4. 
  På afdelingernes generalforsamling har alle fremmødte medlemmer, hvis man ikke er i kontingentrestance udover det kvartal, hvori generalforsamlingen afholdes, samt hovedbestyrelsens medlemmer stemmeret. Alle skal være fyldt 16 år. For unge under 16 år kan 1 forælder eller værge afgive stemme lige som passive medlemmer også har stemmeret og er valgbare. Alle øvrige medlemmer af Dianalund Idrætsforening har taleret.

5. 
  Afdelingernes bestyrelse konstituerer sig med næstformand og sekretær straks efter generalforsamlingen og skal senest 14 dage efter denne meddele hovedbestyrelsens formand dette.

6. 
  Afdelingsbestyrelserne kan til enhver tid nedsætte underudvalg til varetagelse af særlige opgaver, f.eks. ungdomsudvalg, seniorudvalg, oldboysudvalg og lignende.

7. 
  Hovedbestyrelsens formand og kasserer kan ikke vælges til afdelingsbestyrelsen. Intet medlem kan vælges til mere end 2 afdelingsbestyrelser.

8. 
  Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde 8 dage før.

9. 
  På afdelingernes generalforsamling afgøres alle sager ved almindelig stemmeflertal. Skriftlig afstemning skal foretages, hvis blot 1 medlem ønsker det. Blanke stemmer betragtes som ugyldige stemmer.

10. 
Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling skal afholdes, når mindst 20 eller 20 % af stemmeberettigede medlemmer skriftligt til formanden anmoder herom, bilagt motiveret dagsorden. Afdelingsbestyrelsen kan til enhver tid indvarsle til ekstraordinær generalforsamling, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at kravet er modtaget, og skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.


§ 9. AFDELINGSBESTYRELSENS MYNDIGHED

1. 
  Afdelingsbestyrelsen fastsætter selv deres forretningsorden.

2. 
  Afdelingsbestyrelsen leder det daglige arbejde, dog skal større arrangementer med økonomisk risiko og lignende forelægges og godkendes af hovedbestyrelsen.

3. 
  Afdelingsbestyrelsen fastsætter selv kontingent, som efterfølgende skal godkendes af hovedbestyrelsen, råder selvstændigt over egne pengemidler og fører selvstændigt regnskab under ansvar over for hovedbestyrelsen.



4. 
  Afdelingsformændende er afdelingernes officielle talsmænd over for serviceleder, presse og de specialforbund, afdelingerne er medlem af.

5. 
  Alle kontraktforhold, skal for at være gyldige, godkendes af hovedbestyrelsen med hovedformandens underskrift.

6. 
  Afdelingsbestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.


§ 10. MØDEVIRKSOMHED

1. 
  Hovedbestyrelsens formand og kasserer har ret til at overvære afdelingernes og udvalgenes møder, dog uden at have stemmeret. Kopi af dagsorden til de nævnte møder skal tilgå hovedformanden ved indkaldelsen

2. 
  Der føres protokol/referat over vedtagne beslutninger. Protokol/referat underskrives af bestyrelsen/udvalget.

3. 
  Hovedformanden kan til enhver tid forlange kopi af protokol /  referat.

  
§ 11. FORENINGENS DRIFTSØKONOMI

1. 
  Foreningens regnskabsår går fra den 1. januar til den 31. december. Senest 31. januar afgiver afdelingsbestyrelserne driftsregnskab og status til revisorerne. Senest 28. februar afgiver hovedbestyrelsen driftsregnskab til revisorerne.

2. 
  Foreningens og afdelingernes reviderede regnskaber fremlægges på de i § 6 og 9 nævnte generalforsamlinger.

3. 
  Den betroede kontantbeholdning hos forenings- og afdelingskassererne må så vidt muligt ikke overstige 4.000 kr. Overskydende beløb indsættes i pengeinstitut.

4. 
  Afdelingernes mellemregnskaber afregnes med foreningens kasserer ved sæsonafslutning.

5. 
  De af kommunen eller andre modtagne aktivitetstilskud indgår i fælleskassen til videre fordeling. Fordelingsprincipperne fastlægges af hovedbestyrelsen.

6. 
  Foreningens medlemmer, bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilke alene foreningen hæfter med sin respektive formue.

7. 
  Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse over for foreningen udover kontingentforpligtelsen.

8. 
  Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.

9. 
  Foreningens pokaler og lignende opbevares på et passende sted.



§ 12. FORENINGENS OPLØSNING.

1. 
  Foreningen kan kun opløses når 2/3 af deltagerne i 3 på hinanden følgende ekstraordinære hovedgeneralforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum stemmer herfor. Indkaldelse jf. § 6.

2. 
  Ved foreningens opløsning skal formuen bindes i 5 år til evt. opstart af ny Idrætsforening i Dianalund by. Efter 5 år kan formuen overgå til ungdomsarbejdet i Dianalund by.

3. 
  Ophører foreningen med at eksistere, skal alle gældsposter samt alt hvad foreningen har i sin besiddelse, ejet af andre, straks afvikles.

  
Således vedtaget på generalforsamlingen den 06.03.2012.


Dirigent                                                     Formand
Allan Petersen                                          Jørgen Larsen

Vi bruger 1. og 3. parts cookies til statistikformål og for at give dig den bedste online oplevelse. Ved at bruge denne side accepterer du vores cookiepolitik.
Luk